ÅBNING AF ØHAVS MUSEET PÅ SKARØ.

Mandag 26 maj 2014 deltog Caroline S. i åbnings arrangementet for Bjarne Bekkers Ø – Havs Museum på Skarø.

Foruden Caroline S deltog veteranfærgen Helge i arrangementet som startede langs kaj i Svendborg.

Bjarne Bekker havde inviteret en række gæster med på turen heriblandt Minister for Land og By Carsten Hansen som var tildelt æren, at åbne museet på Skarø.

Skibene medbragte hver en model af eget skib som efter ankomst til Skarø, med musik ledsagelse, blev båret i procession fra havnen til museet.

Undervejs blev der stoppet op ved Skarøs ny opførte service bygning på havnen hvor øens officielle repræsentant Bjarne Madsen bød selskabet velkomment til øen, der var en særlig velkomsthilsen til ministeren, hvis officielle titel ved denne lejlighed blev det mere mundrette, Minister for Skarø og Nordiske Anliggender.

Ved ankomst til museet blev der efter en kort rundgang serveret en fremragende frokost fremtryllet af lokale produkter og tilberedt af Britta Tarp der sammen med sin mand Martin Jørgensen fremstiller den vidt berømte og berejste Skarø Is.

Under frokosten blev der holdt taler først af ministeren som lovpriste Bjarne Bekker for hans initiativ med museet og forsikrede forsamlingen om at han ikke samlede på penge og følgelig heller ikke havde nogle støttekroner med, derimod samlede han på stjerne stunder og dagens arrangement var en sådan stjernestund.

Havnemester Hans Søbye sagde i sin efterfølgende tale at ildsjæle som Bjarne Bekker var prisværdige.

Efter flere officielle skåler, skyllet ned med rigeligt fadøl blev de 2 modeller båret på plads i museet hvorefter det officielle program var slut og skibene returnerede til Svendborg.

Det var en for skib og besætning et dejligt arrangement og deltage i, og vi kan kun opfordre til man ved lejlighed benytter lejligheden til at besøge dette lille museum på Skarø, det er interessant, oplysende g fokuserer på maritime hændelser fra vore tid.

29 maj Jørgen Frederiksen