Pinse på Skarø.

Caroline med kor var pinselørdag inviteret på tur til Skarø hvor de maritime samlinger kunne beses under hyggelige former.

Det blev også en rigtig god oplevelse i et rigtig strålende dansk sommervejr der tillod at vi alle spiste frokost på dækket af Caroline medens vi ventede på færgen med andre indbudte gæster.

Vel ankommet til museet blev vi modtaget af Lise Bekker som bød os velkommen med et iskoldt glas fadøl, hvorefter den velkendte tidligere SAS pilot Stefan Rasmussen fortalte om hvordan hans verden forandrede sig da han nødlandede et SAS fly i en granskov i Sverige.

Foruden besætning havde flyet 129 passagerer som alle kom godt fra den ufrivillige landing.

Et spændende og gribende foredrag.

Herefter underholdt Caroline Koret , efterfulgt af Stefan Rasmussens Jazz Kvartet.

Ved 17 tiden blev grillen tændt og Bjarne Bekker bød hele selskabet på Grill bøffer med tilhørende salater etc.

En helt igennem fantastisk dag på Skarø som kor og besætning siger Bjarne og familie en stor tak for.

9 juni 2014

jhf