SEJLER DE STADIGVÆK COASTER? ”Ja, Hr. Møller, det gør jeg” - ”Det er godt Hr. Frederiksen; bliv ved med det og hils Deres hustru”. Sådan var typisk ordvekslingen mellem to prominente formænd i dansk skibsfart, når de mødtes i Svendborg. Mærsk Mc-Kinney Møller gæstede årligt havnen én til to gange med sine lystfartøjer. Benævnte Hr. Frederiksen var involveret i anløbene. Han tog imod det sejlende selskab og klarede praktiske forhold. Både i sin lyseblå tjenestetid og efter sin pensionering.

 Jørgen havde skibsrederens bevågenhed. Det var ham, rederen rådførte sig hos i spørgsmål vedrørende Svendborg. Det gjaldt naturligvis anliggender direkte under Jørgens ansvar på uddannelsesområdet, men rederens interesse for Rederiets arnested favnede bredt; så som søfartsuddannelserne generelt, havnens udvikling og vilkårene for beboerne på Mærskgården. Den ældre herres hukommelse fejlede ikke noget. Han huskede medarbejderne - også de pensionerede - og deres personlige interesser. Hr. Møller kendte om nogen til den livsforlængende betydning af at blive ved med at udfordre sig selv med iværksætteri. Der investeredes i projekter, forretningsmæssigt og privat, i en lind strøm i alle hans seniorår. Det gav positivt payback i form af et langt meningsfyldt liv. Aner læserne måske lighedspunkter mellem de to personer? Der er vist ingen tvivl hos nogen om, hvor Formand Frederiksen har stået i lære og fra hvem, han, bevidst eller ubevidst, har tillagt sig særdeles værdifulde leveregler. Jørgens virketrang og voldsomme energi kommer en stor kreds af maritimt interesserede til gavn. Ikke kun i og omkring Svendborg. Der sker altid noget i Jørgens nærhed, men hans energiudladning rækker langt ud i det ganske land. 

46 års tjeneste under den syvtakkede stjerne førte Jørgen rundt i mange kroge af det danske søfartsunivers. Aspirantuddannelse, søløjtnant, styrmand og kaptajn på stykgodsskibe, port captain i New York, operationschef i Japan, chef for Nautisk Afdeling og Skibspersonel på hovedkontoret. Sidstnævnte ansvarsområde blev springbrættet til hans længstvarende karrierestilling som opstarter og leder af Maersk Training Center og dermed bidragydende borger i Svendborg. Med sig under huden havde han Mærskkulturen og i særdeleshed den A.P. Møllerske tilskyndelse til, ”at den, der har evnen, har også pligten”. Jørgens mange ledelses- og uddannelsesopgaver har krævet indgående menneskekendskab og god social forståelse. Disse egenskaber er styrker, som sætter aftryk i de pensionistaktiviter, som han har stået fadder til eller har engageret sig i som menig deltager. Hans opfattelse har altid været, at der skal skabes muligheder og folk skal motiveres. Alvor og sjov skal kunne kombineres til resultater, som giver mening for mennesker, der har noget at give af til fælles bedste. 

Stiftelsen af den succesrige Carolineforening er et flot eksempel på, hvad man kan få ud af at kombinere menneskelige og faglige kvalifikationer, optjente igennem et langt liv, og ikke blot lade dem gå til grunde i seniortilværelsen. Hans formandskab for fonden bag ungdomsværestedet ”Slusen” blev interessegjort af hans sociale forståelse, selv om det ikke var maritimt begrundet. Listen over Jørgens engagementer i Svendborg er lang. Han har en fin evne til at se muligheder, søsætte og gennemføre projekter, samt at engagere sig i andres idéer. 

I Svendborg ved man, at skabervejen med fordel kan gå via ham, hvis det drejer sig om maritime aktiviteter. Jørgen har indsigt og et solidt netværk, der også rækker uden for skibsfarten. Senest er han tiltrådt som indpisker i foreningen til bevarelse af jagten ”CARLA”. Hvis et menneske kan leve med mere end ét hjerte, må Jørgen være sådan et. Han har i hvert fald to rigtig store hjerter. Ét, der brænder for ”CAROLINE S” og ét, der brænder for Svendborg Havn. Foreningen til bevaring af Svendborg Havn kom til at fylde mere, end Jørgen måske selv havde forestillet sig. Trods dens upolitiske tilgang, endte den med at få stor politisk betydning for borgerne i Svendborg. Den har med bekræftet effekt formået at kommunikere et bor

gerønske i klart sprog uden politisk uld i munden. 

Andre lokale foreninger og initiativer, der nyder godt af Jørgens opmærksomhed er Niels Juel Foreningen, Prinds Valdemar Foreningen, Marineforeningen, Maritimt Centers Venner, Travaljelauget, Den røde Plads, bevarelsen af Lodshuset i Troense og - Carolinekoret, hvor indsatsen dog ydes med en mere spag baggrundsrøst.             

Da Jørgen gik på pension var der kræfter i hans netværk, der øjeblikkeligt trak i ham. Heriblandt pensionerede søfolk på Samsø med en coaster i krævende fri fart og en evig knap besætningspulje af frivillige. Den daværende ejer af den udrangerede færge ”Ærøsund” manglede ligeledes søfolk med kompetencer. Meget snart befandt Jørgen sig i en alternativ fuldtidsbeskæftigelse som skibsfører i småskibsfarten. Herigennem tændtes en beundringsværdig interesse for bevarelse af et afsnit af dansk skibsfartshistorie, der ellers snart ville tilhøre fortiden. Da folkene på Samsø måtte opgive deres projekt, fik Jørgen tilbuddet om at fortsætte i Svendborg-regi. ”CAROLINE SAMSØ”, nu ”CAROLINE S”, blev overtaget på yderst favorable vilkår og fik nyt hjemsted. Den gode handel skal vi være glade for i dag. Mange erfarne tidligere søfarende og ubefarende medløbere har nydt godt af beslutningen, som en visionær kreds af svendborgensere omkring Formanden traf i år 2000. 

Den oprindelig kreds omkring ”CAROLINE S” er skrumpet. Nogle er faldet bort eller er blevet tjenesteforhindrede af forskellige årsager. Alderen tager sig betalt. Nye folk med de gamles grundlæggende indstilling er dog kommet til, og enkelte holder ud trods alder. Jørgen tilhører den sidstnævnte kategori og har til sinds at fortsætte sit virke for skibets bevarelse og som inspiration for de yngre i kredsen. Og, der melder sig forhåbentligt flere folk, der sympatiserer med projektet. Jørgen har den fine egenskab at kunne lede samtidig med, at han giver plads til andre. Han går foran og viser vejen. Han udfylder uegennyttigt enhver ledig stilling; som skipper, styrmand, maskinmand, matros, kok og på Mandagsholdet. Holdningen er, at når opgaven ligger der, skal arbejdet gøres. Statuetten af ”Kaptajn Peter Nielsen” i skuespilleren Karl Steggers ikoniske skikkelse står fastnaglet i styrehuset på ”CAROLINE S” og iagttager opmærksomt de vagthavende navigatørers brodisciplin. Der skal ikke drages direkte sammenligning i mellem denne legendariske skipper og skipperen Jørgen Frederiksen. Livsførelsen på ”Martha” er bestemt ikke genopstået ombord i ”Caroline”. Den lille fine figur symboliserer en privat indstiftet ærefuld pris, som Jørgen har modtaget for at yde en særlig kulturel indsats for den maritime sektor. Prisen er kun givet tre gange. Jørgen er i fornemt selskab med Dronning Margrethe p.v.a. kongeskibet ”Dannebrog” og Logen S/S Martha Helsingør.

 Der er også mindre kendte sider ved Jørgen. Efter hjemkomsten fra udlandet fik han interesse for sejlsport og var i en årrække ejer af forskellige sejlbåde. Han er stadig medlem af Bogø Sejlklub, hvor fartøjerne var hjemmehørende. Den dengang folkepopulære Sjælland-Rundt kapsejlads blev resultatløst år efter år forsøgt gennemført med en fast besætning på fem fuldbefarende skibsførere. Var det måske befordrende for sikker navigation og taktisk sejlads? Spørg ham selv. Jørgen har forsøgt sig med golf, men karrieren blev kort. Talentet rakte ikke så langt, som hans egen aspiration. Det er nok heller ikke almen viden, at Formanden er noget af et fjols. Han forsøgte sig som halv-firs-årig med bjergklatring - i Japan. Et japansk ordsprog siger, at den, der bestiger det hellige bjerg Fujiyama, er en klog mand, men, at den, der gør det mere end én gang, er et fjols! Det råd sad Jørgen overhørigt. Han kravlede lystigt op og ned af bjerget  tre gange og har måttet leve med skammen i fyrre år, men fik sig nogle gevaldige oplevelser. 

Nu er Formanden på vej til at runde én ol. Det lyder yngre. Firs år giver ikke et retvisende billede af Jørgens gode kondition, ungdommelige natur og adrætte statur. Alle tegn i sol, måne og stjernerne peger i retning af, at det kommer til at foregå med fuld skrue. Han cykler derudaf med en fart på 10 km om dagen. Jørgen har ingen umiddelbar plan om at drosle ned. Han vil dog gerne have mere hjælp til at fortsætte Svendborgs ”Projekt Seniorskib” til glæde for alle eksisterende og kommende medlemmer af Foreningen Caroline S. Når dagen oprinder den 6. januar, tilskyndes I, kære læsere og andre, der kender Jørgen, til at vise ham den opmærksomhed, han fortjener. Så gi’r han nok en lille én. 

Uden Kaptajn Jørgen Frederiksen ville Svendborgs seniorer og alle aktive medlemmer af vor forening have været mange indbringende oplevelser fattigere igennem de seneste 15 år. Hvis nogen på et tidspunkt skulle indstilles til Æresborger i Svendborg, burde det være dette usædvanligt driftige, fra Sjælland tilflyttede, menneske, der valgte Svendborg til, og som omkostningsfrit for den kommunale betlekasse har givet byen i overflod af hele sin krop og sin sjæl. 

Niels Strand Nielsen