Ulrik Madsen. Hovmester/kok. 70 år. Bopæl Skanderborg.

 

 

"Man føler sig privilegeret over at få lov at sejle med et skib, som det her". Et spontant og meget sigende citat fra Ulrik. Mon ikke mange kan tilslutte sig hans respektfulde udtalelse?

 

Det er sandsynligvis Ulrik, der har den længste Caroline-karriere. Han har været med i mere end 13 år, idet han fulgte med skibet fra Samsø til Svendborg, da det skiftede ejerskab og hjemsted. Det blev han opfordret til og tog glædeligt imod. Han troede ellers dengang, at han var ude af billedet, da skibet blev overdraget til de nye ejere. Det synlige bevis for lang og tro tjeneste er Ulriks kedeldragt fra Caroline Samsø-dagene. Uniformen har holdt sig i lige så god stand som sin ejermand, men den tirrer måske lidt Margrethe, for hvem der kun er én Caroline.

 

Ulriks kærlighed for Caroline blev grundlagt på basis af et gammelt ønske om engang at komme ud at sejle med en coaster. Et ønske, der blev muliggjort efter en tidlig pensionering og realiseret via en tilfældig kontakt med Samsø-folkene. Det hedder sig, at det var hustruens frisørsalon, der var det faktiske forhyringskontor. De daværende ejere handlede hurtigt, og dermed fangede bordet. Ulrik blev tilsagt til at møde i Århus, hvor skibet lastede sojakager eller noget andet griseri. Det var dengang, skibet endnu gik i meget alsidig, fri trampfart. Han vidste overhovedet ikke, hvad han gik ind til. Job-titlen lød noget så romantisk som kok-maskinmand. Hans oplærer kom dog med det fornuftige råd om ikke at påtage sig to funktioner samtidig. Så, det blev kabyssen, der fik fornøjelsen af Ulriks primære indsats, og sådan har det været lige siden. Han har dog en rigtig god teknisk forståelse af, hvad der foregår i maskinrummets dyb, men han blander sig ikke.

 

Der er ikke noget, der tegner til, at Ulriks karrierestop er inden for rækkevidde. I følge ham selv, vil et tjenesteophør enten være helbredsbestemt eller i form af en fyreseddel.

 

Som ældst i tjenesten har Ulrik selvsagt haft mange gode oplevelser med Caroline. De er svære at skille fra hinanden, da der har været adskillige højdepunkter. Hvis han skal fremhæve noget specielt, er det Samsø-epokens rejse fra Samsø til Klaipeda med brugte landbrugsmaskiner, der var donationer fra danske landmænd til dårligere bemidlede landmænd i Lithauen. De begunstigede tog ellevilde imod Caroline. Turen var berammet til 10-14 dage, men skibet blæste inde i samme havn sammen med returlasten af stålplader bestemt for Horsens. På grund af forsinkelsen blev hele besætningen skiftet. Pensionister har jo også vigtige gøremål derhjemme. Hjemrejsen foregik i stedet med bil, færge og tog via Tallinn og Kristianstad. Ja, så var der naturligvis også tre-ugers-turen til Brest i 2008 - den længste sørejse overhovedet i skibets levetid. Og, vinterrejsen til Swinoujscie, hvor damen måtte agere egen isbryder for at slippe ud fra en truende indefrysning. Eller, da lastetransportøren i Kolding løb lidt hurtigere, end skipper og styrmand kunne nå at tænke. Ulrik er ikke til at stoppe, når han først kommer i nostalgi-mode. Han har meget interessant gemt i sin køjesæk.

 

Hvorledes kommer man så vidt i en karriere til søs? Målrettet og udholdende indsats, idet Ulriks eneste maritime tilknytning oprindeligt var ejerskab af forskellige lystsejlbåde i 35 år. Han er uddannet elektriker, suppleret med Merkonom-uddannelse i markedsføring, hvilket førte ham til 25 år i Dansk Shell; senest som centerchef i Østjylland. En spændende og anderledes vej til en nestor-agtig status i Carolines verden og kabyskunstner i særdeleshed. Ved siden af Caroline er Ulriks hovedinteresser hustruen, to børn og seks børnebørn, samt korsang, der dyrkes i det lokale miljø i Skanderborg og som gæstetenor i Caroline-koret.