Af Niels Strand Nielsen
Den 7. februar 1955 står skarpt i Niels Dissing Rasmussens erindring. Det var dagen, da han i Svendborg mønstrede galeasen ”DANA” af Svendborg på 128 t.d.w. som dæksdreng efter afsluttet skolegang på Rantzausminde Skole nær ved fødestedet. Niels viser stolt for skribenten sin første søfartsbog, hvori det bevidnes, at han er født i Egense den 17. marts 1938 og er portrætteret af kanonfotografen i Svendborg som en Elvis Presley look-alike. En lighed, som pigerne i de fremmede havne uundgåeligt må være faldet for. Omend Niels’ dengang eneste ønske var at blive sømand, havde han næppe forestillet sig stadig at være i aktiv tjeneste i den danske handelsflåde 70 år senere som 87-årig – med sønæringsbevis i behold.
”DANA” var ikke ukendt for den 16-årige Niels, som havde tilbragt skoleferier ombord i skibet, der var ejet af Niels’ far og onkel i fællig, med onklen som fører. Søsygen havde han allerede stiftet bekendtskab med og lagt bag sig. Skibet var overvejende beskæftiget i dansk kystfart med afstikkere til nære østersøhavne. Allerede første tur blev begivenhedsrig for den aspirerende sømand, idet ”DANA” lå isbundet i Helsingør i fjorten dage. Niels’ fornemste pligt blev den daglige vandring til Kronborg Slot for at hente to pøse vand til skibet, hvor hans dagsrutine inkluderede tilberedning af besætningens måltider. Den personlige hygiejne blev klaret i anløbshavnenes svømmehaller. Besætningen bestod af skipper, bedstemand og dæksdrengen. Skipper boede agter; den to-mands besætning delte forlukafet med briketfyret kakkelovn til opvarmning. Trods den beskedne hyre på 150 kroner om måneden, fik Niels udbetalt imponerende 1.688 kroner efter et års udmønstring. Niels passede på sine udgifter, der for året blev holdt på 112 kroner, hvilket forklarer den unge mands tidlige sans for økonomistyring.
”DANA” var bl.a. beskæftiget som ”feeder” med dåsemælk fra Horsens til omladning i ØK-skibe i Københavns Frihavn, hvorfra man typisk efter udlosning forhalede til Redhavnen afventende ordre for næste rejse. Her lå til tider op til tyve små træskibe og bød sig til. Det kunne være for en last mursten fra Rønne til Lübeck. Murstenene kom ombord via en sliske og stuvedes stykvis i rummet af besætningen. Måske lastedes efterfølgende råjern i Lübeck til Sydhavnen i København. Niels husker specielt én dramatisk hændelse fra sit første år. ”DANA” lastede i sommeren 1955 træ i Blankaholm ved Kalmarsund, da der udbrød en storbrand i tømmerstakken i havnen. Heldigvis uden, at det gik ud over skibet, der kunne gennemføre sin rejse til Odense, som planlagt.
De tolv måneder som dæksdreng afløstes af søfartsskole i Svendborg inden den klassiske optjening af sejltid i de efterfølgende år. Først som jungmand i Rederiet Lauritzens nybygning ”INGGA DAN” fra Svendborg Skibsværft på en udmønstring i grønlandsfart, hvor én af rejserne var tæt på den helt store katastrofe. Niels viser skribenten bogen om ”Dansk Polarfart 1915 – 2015” som dokumentation for, at fortællingen ikke er en af de sømandsskrøner, som Niels også kan levere mange af. Det var ramme alvor. I september 1956 var skibet i ballast på vej fra Amsterdam til Mestersvig for lastning af koncentrater, da det nord for Island tørnede en isskosse i et undvigedrej i ellers normalt isfrit farvand og i fint vejr. Med indvendig cementering af lækagen som nødreparation havde det tillastede skib flere kollisioner med isskosser ud gennem storisen, for efterfølgende i hårdt vejr af orkanstyrke, med motorstop, at blive sat ind på iskanten med flere indtrykninger til følge. Slingerage forårsagede havari på radar og radio, og således var skibet uden kontakt med omverdenen i to uger på vej hjemover. Ud over i Rederiet Lauritzen gjorde Niels dækstjeneste i Dansk Esso, Motortramp, ØK og Dansk-Fransk, inden han i 1964 bestod udvidet sætteskippereksamen på Svendborg Navigationsskole. Det gav mulighed for at føre skibe på op til 1.599 BRT i world-wide fart. Niels gav sig rigelig tid inden navigationsskolen, fordi, som han listigt bemærker, der var intet hastværk – matroshyren var højere end aflønningen som juniorstyrmand. Til gengæld var forløbet på navigationsskolen kun 12 måneder.
Niels har på baggrund af sine søfartsbøger og daglige notater i små lommebøger ført en detaljeret log over alle udmønstringer som styrmand og som skibsfører, hovedsageligt i skibe omkring Rederiet Knud I. Larsen. Efter dette rederis ophør gik vejen forbi rederierne, Mortensen & Lange, J.C. Jespergaard og Mohrship til Elite Shipping. Ligesom med beretningen fra Grønland i de unge år er Niels leveringsdygtig i fortællinger fra hele livet til søs, og der er nok at tage af. Han vil meget gerne fortælle det alt sammen, men det ville fylde adskillige tykke bøger at få alt gengivet. Adskillige gange, i flere sammenhænge, har Niels været ombejlet af de danske medier. Det være sig den lokale presse såvel som de landsdækkende aviser, eller engelske dagblade og BBC, når Niels var involveret i noget stort og voldsomt langt væk på de vilde vover. Han var i relation til ugebladspressen en populær fortæller om ti års nervepirrende sejlads på Vestafrika med piratfare og blinde passagerer; havnevagter bevæbnede med bue og giftpile; pirater, der i Rødehavet beskød og kaprede hans skib, ”SVEA ATLANTIC”, og forsvandt med skibets last af nødhjælp. Alt imens hustruen hjemme i Svendborg levede i bedste uvidenhed, indtil situationens alvor kom til hende via pressen. Overfaldet ud for Eritreas kyst, hvor Niels var missing-in-action i en uge, var nok den alvorligste oplevelse i Niels’ liv til søs, men ikke mindst for hans hustru.
En tilværelse med lange perioder væk fra familien fik en ende, da Niels i december 2001 afmønstrede i Mozambique fra sin sidste tur på langfart med en billet til rejsen hjem til et otium i Svendborg. Den plan holdt dog blot nogle få måneder, inden pensionisten atter befandt sig på et skib. Ind til videre har frivillighedsprojektet ”CAROLINE S.” forlænget Niels’ sømandskarriere med 23 år. Hans første tur med sit nye skib var som styrmand på en rejse, tungt lastet med gødning, fra Polen til Mariager. Vejret var rigtig dårligt, ind til man efter nogle bekymrende timer nåede i læ ved Øresund. I Mariager fik Niels overladt skibet som fører og har haft kommandoen lige siden. Dengang var skibet beskæftiget i traditionel trampfart, som indebar konstant skiftende rejser med udmønstringer på op til to uger. Nu er sejladsmønstret anderledes blidt ved pensionisterne og begrænsede til en-to-dages ture, som desværre ikke giver det samme sociale samvær blandt de skiftende besætninger. Niels har lige så meget at fortælle om tilværelsen med ”CAROLINE S.” som fra tiden på langfart. Han kan berette om det store maskinhavari på vej ind til Rostock, med efterfølgende bugsering hjem til Svendborg og det afledte, næsten et-år lange værftsophold. Der var en anden udfordrende østersørejse med raps fra Kaliningrad til Danmark i vestlig kuling, og så Niels’ længste tur med skibet til Brest i Frankrig i 2008, hvor der kæmpedes mod 6-meter høje bølger i Nordsøen, med dækslast og begyndende dårlig stabilitet. Og, sådan kan han blive ved.
Ja, Niels har i erindring, og i årelang indsamling af dokumentation, selv helt styr på sine mange år til søs, ligesom han har fuld kontrol over hus og have i Svendborgs vestlige udkant. Alt i hans nærhed fremstår velvedligeholdt og knivskarpt og vidner om en ansvarsbevidst skipper, der sætter eksempler for andre. Det gør Niels også omkring ”CAROLINE S.”, som er omdrejningspunktet i dagligdagen. Måske lidt mere nu efter hustruens bortgang for nogle år siden. Navnet Niels Rasmussen er synonymt med ”CAROLINE S.”. De er ét og samme begreb, så snart man kommer i berøring med skibets univers. Niels har sin daglige gang på skibet i havn som head-man for dæksvedligehold på Mandagsholdet eller i sit eget et-mandsgæng. Han sender de skiftende besætninger afsted med de friskeste instruktioner og tager imod trosser ved skibets hjemkomster til Svendborg. Han tilser, at skibet er sikkert fortøjet i hjemhavnen under alle vejrforhold. Han fører minutiøst skibets kassebog tur efter tur. Han er mangeårigt bestyrelsesmedlem i skibets ejerforening. Og, når han ikke lige øver eller optræder med ”Caroline-koret”, er han altid kontaktbar, siger aldrig nej til en opgave uanset størrelse og deler beredvilligt ud af sin erfaring med skib og sejlads, især i nærområdet syd for Fyn. Niels Rasmussen er den skipper, der suverænt har ført ”CAROLINE S.” på flest rejser siden sin tiltrædelse for 23 år siden. Lige nu ser han frem til endnu en sæson på broen ved manøvregrejerne, som han, ikke ulig en koncertpianist, virtuost kæler for og ikke gerne viger fra. Så er skibet i de tryggeste hænder!
Helsingør, 26.01.2025